SANKALPA WORKSHOP


Søndag d. 21. juli kl. 10.00-12.30


Denne workshop handler om at dykke ned i at skabe din helt egen, personlige sankalpa. At finde frem til det mest inderlige ønske for dig selv, som ikke skal findes udenfor dig selv, men derimod komme dybt indefra.


Vi samles i en rolig cirkel i bløde puder med the og lidt lækkerier. Gennem meditation og skriveøvelser nærmer vi os langsomt længslen under længslen.


Gennem workshoppen guider jeg dig til, at du kan udfolde den helt rigtige ordlyd for dig - for dine intentioner og drømme, som kan støtte din rejse i livet.


Hvad er en sankalpa?

En sankalpa er en hjertebøn - en dybfølt intention som tager afsæt i dine inderste længsler.


Din sankalpa skal ikke opfindes - dit hjerte kender den allerede. På den måde er workshoppen ikke en mental rejse, hvor vi tænker og analyserer - vi mærker med kontakt til hjertet.


En sankalpa bruges særligt i en yoga nidra praksis, men kan også være effektfuld for dig, der længes efter en dybere kontakt til dig selv. Sankalpaen - eller hjertebønnen - kan blive en ledestjerne for dig, når du skal vælge en vej; tage beslutninger, der lander godt i dig, eller den kan blot være dit mantra i en hektisk verden, hvor vi let mister den indre kontakt.


Det er en sætning, måske to…måske endda kun et par helt særlige ord. Det vigtige er at ramme den helt nøjagtige ordlyd, der vækker dyb genklang inde i dig. Derfor nørder vi godt ned i processen. Måske når vi frem til din endelige sankalpa ~ måske skal den summe videre i dig i dagene efter for at lande helt nøjagtigt.


Workshoppen er selvfølgelig helt oplagt for dig, der følger mine yoga nidra forløb. Men en yoga nidra praksis er ikke et krav - alle der er på en indre rejse er hjerteligt velkomne.


Praktisk

Særlig intropris: 325,-

Medbring en blok og skriveredskaber.

Kun 5 pladser.


Undlad at gøre dig for mange tanker hjemmefra. Mød blot op med åbenhed og nysgerrighed og hav tillid til processen.


Tilmelding på nellaberg@outlook.dk eller tlf 6090 9624.


Tilmelding er bindende, og beløbet refunderes ikke. Ved afbud er du velkommen til at overdrage din plads til en anden. 

unsplash