DIN VEJ TIL UDVIKLING OG BALANCE


Oplever du, at dit liv kører på automatpilot? At tiden og livet stikker af fra dig, uden du selv får sat retningen?

Lever du efter andres forventninger? Er det svært for dig at sætte grænser? Mærke hvad du egentlig selv vil? Er du ensom?


Det hele handler om at vågne op. At finde hjem til dig selv.


Uanset hvor kloge og kompetente vi er i livet - uanset hvor meget vi læser og nørder i selvudvikling, er der dele af rejsen, vi ikke kan tage alene. Det ubevidste, skygger og fortrængninger kan vi ikke selv gennemskue og forcere, uanset hvor intelligente vi end er. Vi vil så gerne tro, vi kan tænke os til alle svarene. Og gennemtvinge forandring på ren viljestyrke.


Men selvudvikling handler ikke om intelligens - men derimod om modet til at kigge dybt og gå i proces. I terapien viser jeg dig vejen, du ikke selv har mulighed for at finde - så du kan komme nye steder hen i din rejse mod større bevidsthed og heling.


Det kræver mod at tale ærligt og sårbart om, hvem du er, og hvad du føler. Jeg møder dit mod med største respekt og omsorg.


Vi kan støde på ubehag eller smerte undervejs i terapien. Det kommer frem for at vise os, at vi har noget med os, der har brug for kærlig opmærksomhed. Og det er netop, hvad vi sammen gør i terapien - giver det svære kærlig opmærksomhed.

Magien ved terapi er, at vi hele tiden arbejder hen imod, at vi får forløst og helet din smerte - og lige dér sker forvandlingen.


unsplash