Selvkærlig workshop  

 

Søndag 5. maj 2024

10.00-13.00


Fordybelsesdag med yoga nidra, yin yoga, mantrasang & meditation.


Forkæl dig selv med en formiddag med velvære og selvkærlig praksis i et roligt og nærværende rum.

En dag, der er velegnet til dig, der trænger til at skabe ro i nervesystemet. Eller til dig, der blot vil forkæle dig selv med en rolig stund fyldt med egenomsorg.


Dagen begynder med vejrtrækningsøvelser, efterfulgt af en hjerteåbnende guidet meditation samt simpel mantrasang. Din sangstemme er ikke vigtig, mantraet kan også blot siges fremfor synges….og musikken vil gøre, at vi ikke hører hinanden.

Herfra fortsætter vi med blid, beroligende yin yoga, og runder af med en lang udgave af den altid eftertragtede yoga nidra, der tager dig på en bevidstgørende og dybt afslappende indre rejse.


Vi slutter dagen med the og snacks. Her har vi tid til spørgsmål og oplevelser, hvis man har lyst til at dele. Alt er velkomment.


Medbring egen yogamåtte, varmt tæppe, notesbog og vandflaske - tilbehør og redskaber derudover findes i lokalet. Lag på lag tøj er altid en god ide.


Deltagelse i workshoppen koster kr. 320,- Denne workshop udbyder jeg gennem AFO Næstved. Tilmelding via deres hjemmeside.


Jeg glæder mig til en dag i fordybelsens tegn sammen med dig.