SOMMERSØNDAG I SJÆLENS TEGN


Lad dit indre spire med yoga nidra, yin, intuitiv bevægelse og lydbad

 

Søndag 2. juni 2024 kl. 10.00-13.15


Det Røde Pakhus, Riddergade 1A, Næstved


Lad os sammen fejre sommerens begyndelse denne søndag formiddag. Måske har du brug for at forbinde dig til dit indre? Måske trænger du til at give dig selv et roligt rum, hvor du forkæler dig selv med ro til krop og sjæl?


Josephine og jeg har forenet vores evner, og vi skaber sammen en dag, hvor vi forbinder os indad til det, der lige nu spirer i det indre landskab. 


Med dagens rolige program kommer vi til at byde dig på blid yin yoga, efterfulgt af en bevidstgørende og beroligende yoga nidra. Efter en pause med lidt lækkerier fortsætter vi med skøn, intuitiv bevægelse, og som afslutning kan du synke ind i et afslappende lydbad.  Nedenfor kan du læse mere om hver enkelt del af programmet.


Yin yoga

En beroligende gren af yogaen, der handler om at lytte til kroppen, fremfor at kontrollere den. Tempoet er roligt med blide, lange stræk.


Yoga nidra

Dyk ned i en liggende, meditativ praksis. Gennem kontakt med krop, åndedræt, følelser og visualiseringer får du en dybt afslappende rejse i dit indre. En rejse der også kan give dig intuitive beskeder fra dit visdomslag.


Intuitiv bevægelse

En udforskning af kroppens små impulser og indre rytme, hvor få instruktioner guider til frie og legende bevægelser.


Lydbad

Liggende med lukkede øjne kan du lade lydbølgerne fra de forskellige instrumenter føre dig på en fordybende sanserejse.



Det praktiske

Pris: 395,-


Medbring din bedste hovedpude, et blødt tæppe og en vandflaske. Alt andet tilbehør er i lokalet. Tag gerne behageligt tøj på, som du kan bevæge dig i.


En mæt mave er ikke den bedste kombination med dagens program, så sørg for kun at spise let, inden du kommer. Vi sørger for snacks til pausen.


Tilmelding er bindende, men du kan overdrage pladsen til en anden, hvis du bliver forhindret.


Tøv ikke med at tage kontakt, hvis du har spørgsmål til dagen.

Tilmelding: Kontakt mig på tlf 6090 9624 eller nellaberg@outlook.dk


Hvem er vi..?

Josephine er 32 år, kropsterapeut, lægestuderende og tidligere professionel balletdanser på Det Kgl. Teater. Hun afholder lydbade og underviser i dans og bruger intuitiv bevægelse til at skabe forbindelse til kroppen, når hovedet tager over.


Jeg hedder Nella, og er 43 år. Til dagligt arbejder jeg som psykoterapeut. Samtidig er jeg uddannet indenfor meditation og yoga - og afholder blandt andet workshops i selvudvikling og kvindecirkler. Jeg afholder forløb med yoga nidra som redskab til større nærvær og bevidsthed.

Læs mere om mig her