
Mit navn er Nella, jeg er 44 år og arbejder med mennesker i udvikling – indenfor psykoterapi, kropsterapi og parterapi. Derudover er jeg uddannet yogalærer og afholder både workshops og længere fordybelsesforløb indenfor yoga og personlig udvikling.
Når du møder mig, møder du også et menneske med stor livserfaring. Jeg har selv stået i livskriser – fra dyb sorg og stress til udbrændthed, og mere derimellem – og ved, hvordan det føles at miste fodfæstet for en stund. Den rejse har gjort, at jeg i dag har fundet et balanceret ståsted - med dyb ro, forankring, selvindsigt og nærvær.
Jeg er tro mod det, jeg mærker. Og jeg vælger at leve fra mit hjerte.
I terapien vil du først og fremmest blive mødt af et menneske. Ikke af en ekspert med alle svarene. Ikke af et perfekt overmenneske. Men af et andet kærligt menneske, der støtter dig i din proces.
Gennem min uddannelse har jeg selv tilbragt mange timer i klient-stolen. Netop fordi jeg selv har gået vejen og på egen krop ved, hvad det kræver - og samtidig hvad det giver - kan jeg møde dig autentisk og hjælpe dig med det, du kommer med.
Uddannelse og faglig baggrund
Jeg er uddannet psykoterapeut fra ID Academy (Vadum Dahl Instituttet) – en 4-årig godkendt psykoterapeutuddannelse. Dertil har jeg efteruddannelser i:
Krop og nervesystem har jeg studeret hos Skolen for Psykosomatik ved Ulla Rung Weeke.
Indenfor yogaens verden er jeg certificeret yin yogalærer og videreuddannet i restorativ yoga og yoga nidra – alt sammen fra Sattva Yoga.
Fælles for mine uddannelse er, at jeg aldrig går på kompromis med kvaliteten. Jeg har nøje udvalgt anerkendte, erfarne og velrenommerede skoler, og jeg efteruddanner mig løbende for at holde mig fagligt og menneskeligt opdateret.
Du er altid velkommen til at kontakte mig for mere information om mine uddannelser eller tilgang.
Min vej hertil
Jeg har en fortid i det private erhvervsliv - i en branche med højt tempo og massivt fokus på præstation. Jeg blev god til at presse mig selv, præstere og fremvise en glad og vellykket facade.
Sandheden bag facaden var en anden, og i 2014 valgte jeg at forlade det liv, da jeg mærkede, at den hektiske livsstil kostede for meget på det menneskelige plan.
Siden har jeg med stor glæde arbejdet med mennesker – både professionelt og frivilligt – som støtteperson, vejleder og terapeut.
Min rejse indtil nu har betydet en ægte og dybere kontakt med mig selv, og i dag arbejder jeg ud fra et sted, hvor autenticitet og menneskelig kontakt er i centrum.
Hos mig er der plads til hele dig
I rummet hos mig skal du ikke være en bestemt udgave af dig selv – og du skal ikke præstere.
Jeg går op i, at vi slipper det hurtige tempo og er lidt langsomme – netop for at skabe en rolig, nærværende ramme.
Det vigtigste er, at du møder op helt som du er. Her kan du give slip. Her er plads til alle dine følelser og alt det, der fylder hos dig.
Du vil blive mødt med varme, medfølelse og nærvær.
Mine faglige kompetencer i kombination med mine personlige erfaringer gør, at du er i de tryggeste hænder hos mig. Jeg møder dig fra hjertet lige der, hvor du er.
Jeg glæder mig til at være med på din rejse.
Terapeutisk tilgang
I terapien forener jeg krop, sind og sjæl - og tilpasser altid terapien til dine behov.
Gennem min egen rejse er jeg blevet klar over, at kognitive tilgange ikke kan stå alene. Kroppen og sjælen skal med. I rummet hos mig er der en flydende bevægelse mellem det psykoterapeutiske arbejde og kropsterapeutiske tilgange. Derfor bevæger vi os ofte mellem samtale, kropsforankring, besøg på briksen og stille, guidede øvelser.
Min uddannelse som psykoterapeut rummer flere psykologiske retninger, bl.a.:
Denne brede faglige værktøjskasse gør, at jeg kan støtte dig i alle lag af din proces – mentalt, følelsesmæssigt, kropsligt og sjæleligt.
Kontakt mig
Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om, hvordan et forløb kan se ud, er du altid velkommen til at kontakte mig.
Tlf: 6090 9624
Mail: nellaberg@outlook.dk
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes