
Yoga nidra er en guidet meditativ praksis - en særlig dybdeafspænding- hvor kroppen er i dyb ro, mens dit sind er vågent og bevidst. Du ligger stille og bliver nænsomt guidet ind i et indre landskab, hvor du kan lytte, sanse og være til stede - med det, der er.
Det er langt mere end afslapning. Det er et møde med dig selv.
🤍Hvad giver yoga nidra dig?
Yoga nidra åbner for dybere bevidsthedslag og skaber kontakt til din indre visdom.
Den beroliger nervesystemet og åbner stille for de lag, du måske ikke lytter til i hverdagen. Du bliver guidet – men det er din oplevelse, dit tempo og din proces.
Yoga nidra kan bl.a. hjælpe dig med at:
“Yoga nidra rører noget dybt i os – noget, der ikke kræver ord,
men som mærkes som en bevægelse indefra”
🤍Hvordan foregår det?
Du ligger ned – uden at skulle bevæge dig – og bliver guidet gennem en række indre elementer:
Visualiseringer og sanselige billeder åbner stille for underbevidste lag - og sankalpaen giver dig mulighed for at plante en intention, som kan få lov at spire indefra. I yoga nidra møder du dig selv med en særlig vågenhed, hvor du kan lytte uden at skulle ændre - og se uden at skulle forstå.
Her bliver kontakten til dig selv blød, ærlig og klar.
Jeg holder rummet nænsomt og med omsorg - så du trygt kan give plads til det , der opstår i dig.
🤍Hvad er yoga nidra ikke?
Yoga nidra er ikke hypnose – og det er heller ikke bare passiv afslapning.
I yoga nidra er du altid vågen og bevidst. Du er selv kaptajnen på din rejse, og alt, der tilbydes, er netop dét: et tilbud.
Hvor hypnose ofte søger at omgå det bevidste sind, er du tilstede med hele dig i yoga nidra.
Det er heller ikke “afslapning” i traditionel forstand. Vi tror ofte, vi slapper af, når vi læser, lytter til musik eller ser en serie – men sanserne er stadig aktive.
I yoga nidra hviler både krop, sanser og sind- og samtidig bevares din vågne opmærksomhed.
🤍En praksis med dybde
Yoga nidra er en meditativ praksis, der kan føre dig tættere på det, du mærker inderst inde – og hjælpe dig med at møde det med større ro og klarhed.
Yoga nidra åbner døren til din indre visdom og hjælper dig med at finde de svar, vi ellers ofte søger udenfor os selv.
“Yoga nidra er som en hjemkomst til stilheden i dig selv – som et hav, der igen ligger blikstille, efter bølgerne har lagt sig.”
🤍Du er velkommen
Du kan opleve yoga nidra hos mig på hold, workshops og i 1:1 sessioner.
Du behøver ingen forudsætninger – du bliver guidet hele vejen. Læs mere under Forløb.
Er du klar til blidt at sætte din indre rejse i gang? Lad yoga nidra blive din vejviser — et kraftfuldt, men alligevel nænsomt redskab til personlig udvikling fra et dybt sted.
Tøv ikke med at kontakte mig:
Tlf: 6090 9624
Mail: nellaberg@outlook.dk
Jeg glæder mig til at møde dig på yogamåtten. I blødhed og nærvær🤍
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes