Et sanseligt åndehul ovenpå julens travlhed
Lørdag d. 28. december kl. 10.00-12.00
Er det en anden slags pakke, der skal under juletræet i år?
Eller ved du af erfaring, at du trænger til ro og kærlig selvomsorg efter julens travle program?
Forkæl dig selv med en lang, blid yin yogaklasse, der rundes af med en halv times lydbad, hvor du liggende ~ pakket i bløde tæpper ~ kan lade dig flyde med ind i en tilstand af dyb afspænding.
Nænsomhed og ro er nøgleordene denne formiddag, hvor vi tager tempoet ud af det hele og kommer ned i kroppen. En fordybelsesklasse med god tid til at synke ind i ro og velvære.
Allerede nu kan du forære dig selv årets første julegave, så du ved, roen bare ligger og venter på dig. Eller måske er det en gaveidé til én, du har kær?
Ny til yin yoga?
Yin yoga er en blid yogapraksis, som handler om at være langsom og nærværende. Fremfor alt handler yin om at mærke. I mange andre grene af yogaen er der fokus på at kontrollere kroppen. I yin mærker og lytter vi i stedet for.Stillingerne er lange, passive stræk; vi arbejder altså ikke muskulært, men med bindevævet. Vi spænder af i strækket, og tyngdekraften vil helt af sig selv hjælpe os med at smelte ind i stillingerne.
På dette lille, eksklusive hold holder vi al præstation ude af rummet og fordyber os i den klassiske gren af yin yogaen. Du kan være erfaren eller helt ny til yin yoga - slangemenneske eller med de strammeste haser - uanset hvad vil du passe ind.
Det lille hold gør, at der er god tid til den enkelte.
Praktisk
Alt yogaudstyr er klart til dig i lokalet. Medbring blot vandflaske.
Har du lyst til at lande roligt, har jeg varm the klar til dig fra kl. 9.45.
Adresse: Riddergade, 4700 Næstved
Pris 275,- inkl. the og snacks.
Tilmelding på nellaberg@outlook.dk.
Tilmeldingen er bindende, og beløbet refunderes ikke. Ved afbud er du velkommen til at overdrage din plads til en anden.
Tøv ikke med at kontakte mig, hvis du har spørgsmål.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes