SIDSTE ÅR VAR DER VENTELISTE - VENT IKKE FOR LÆNGE MED AT SIKRE DIN PLADS.


NYTÅRS FORDYBELSESDAG


TILBAGEBLIK. REFLEKSION. INTENTION.

SKAB ET SELVKÆRLIGT 2025


Søndag d. 29. december kl. 10.00-13.30


En dag fyldt med nænsom selvomsorg og ro, hvor vi siger et kærligt og reflekteret farvel til året, der er gået. Og hvor vi med dyb hjertekontakt sætter intentionen for et selvkærligt 2025.


En indre rejse fyldt med fordybelse og selvkærlige ritualer for dig, der vil træde ind i det nye år med større bevidsthed.


Vigtigheden af nytåret

Nytåret er mere end en festlig aften, bobler og raketter.


Tilbageblik. Og refleksion. To ord der går hånd i hånd. Kærlig og selvansvarlig refleksion kan blive en ledestjerne for os…for at sætte retningen i vores liv.


Det er af fineste vigtighed at sige kærligt farvel til året, der er gået - uanset hvad det har budt os. Med kærlig omtanke for dig selv og det du undervejs har mærket, følt og gennemlevet.

Derfor inviterer jeg dig til at dedikere denne tid til stilhed, refleksion og at mærke ind i dig selv. Alt imens jeg guider dig gennem dette fordybende, blide nytårsritual.


Dagen handler ikke om nytårsforsætter, ydre mål og mentale strategier. Derimod er det en dag for dig, der ønsker den dybe kontakt til dig selv - hvor vi mærker hjertets længsler fremfor sindets.


Vi søger dybt i vores indre visdom - som bor i os alle, men som vi ikke altid husker at lytte til.


Hvad kan dagen give mig? 

Afrundingen af det gamle år er et oplagt tidspunkt til tilbageblik og selvransagelse. Og det er grunden til, jeg skaber dette nytårsritual.


Måske du kender din automatpilot? Gentagelser... Og det ene år efter det andet ender med at sluge hinanden. Ofte med en følelse af at blive mere og mere afkoblet fra dig selv?


Vi skal ikke kun kigge tilbage. Hjertets længsler og ønsker for året, der venter lige om hjørnet, vil vi i lige så høj grad gå i dybden med. I det stille rum inviteres og guides du til at finde frem til den mest dybfølte intention for, hvad der skal følge dig i det nye år.

Hvad der skal fylde - og hvad der ikke skal.


En dag for dig, der vil tanke op på ro, nænsomhed og hjertekontakt.


Hvad vil dagen indeholde?

Guidede skriveprocesser, meditation, intuitiv bevægelse og dybdeafspænding med (den altid så eftertragtede) yoga nidra vil være at finde på programmet. Vi runder af med et lille lydbad for at skabe plads til, at det hele lander.

Du vil blive guidet i diverse refleksions-øvelser dagen igennem - taknemmelighed, frisættelse og nydelse er eksempler på noget af det, vi vil dykke ned i.

Kroppen skal med. Det samme skal vores indre visdom. Derfor er både bevægelsesmeditation og yoga nidra en del af nytårsritualet.


Min fineste opgave er at skabe et rum i en tryg, rolig og kærlig energi. Og det vil jeg glæde mig til.


Praktisk

Adresse: Riddergade, Næstved. Rammerne i det smukke gamle pakhus er som skabt til fordybelse -  jeg gør salen klar til en blød og rolig dag.

Vi vil være i stilhed en del af dagen.


Medbring:

  • Din bedste hovedpude
  • Varmt tæppe
  • Notesbog og kuglepen
  • Vandflaske
  • Let tørklæde


Pris : 525,- inkl. the og snacks dagen igennem.


Begrænset antal pladser.


Tilmelding pr mail. Tilmeldingen er bindende. Ved afbud kan pladsen overdrages til en anden efter aftale. Beløbet refunderes ikke.